Rallytest 2018

Lørdag d. 17. marts er ventetiden forbi. Den dag kan du få banket rusten af og få testet bil og udstyr forud for den nye rallysæson.SOMS afholder igen i år en rally testdag. Men i år har vi fundet en ny 5 km lang prøve med udfordringer i form af hop/top, åbne strækninger med chikaner og afsluttende med det sidste stykke som tidligere har været anvendt som rallyprøve. Prøven er 100% asfalt og den kan gennemkøres så mange gange som du kan nå i løbet af dagen. De nærmere detaljer offentliggøres senere men sæt hellere kryds i kalenderen allerede nu.

Centrum bliver som tidligere hos Bjerrum Biler på Bødkervej 4 i Struer. Her vil der være mulighed for at skrue i bilerne hvis det utænkelige skulle ske at der er et eller andet der kræver en justering.

Vi vil her på siden løbende opdatere med flere oplysninger efterhånden som tiden nærmer sig.

På gensyn i Struer d. 17. marts

 

I samarbejde med

RT2016_BjerrumBiler